Thursday 30 January 2014

Master of masters

Jeg har lige sendt 11 siders introduktion og andet godt til min specialevejleder. Det føles ret rart, selvom det indtil videre ikke er hverken særlig avanceret hverken teoretisk eller metodisk. Men jeg er i gang!

Wednesday 29 January 2014

Anden gang

Jer er tilbage på Færøerne, og det er lige som om jeg har været på en lidt lang ferie. Tilbage på børneværelset, tilbage til udsigten over Nolsoy, der ligger som en deform og meget flot hval i horisonten, tilbage til morgentur gennem plantagen til arbejde, tilbage til svømmehallen hvor der altid er plads, tilbage til verdens dyreste butikker, der sporter helt tomme kølediske og skilte hvor der står at varerne er ombord på det forsinkede skib, og man kan købe kartofler og bananer når det ankommer.
Tilbage til alle de andre midlertidige expats, der heller ikke har nogen, der venter derhjemme, og selvfølgelig gerne vil til jazz, tilbage til kontoret, hvor alle kan se hvad jeg laver, og jeg derfor bliver nødt til at lave noget fornuftigt, og derfor når at skrive lige så meget på to en halv dag, som jeg ellers når på en uge.

Monday 27 January 2014

Bumpy rides

Nu er jeg landet i Torshavn. Det er nok en af de få flyruter hvor det giver virkelig god mening at klappe efter landingen.

Sunday 26 January 2014

Frem og tilbage er lige langt


Nu flyver jeg lige straks til Færøerne igen. Så vil jeg prøve at sparke lidt liv i bloggen igen. Jeg er bedre nrå jeg har kollegaer. Når der sker lidt mere. Når jeg ikke blot sidder derhjemme og skriver, eller står på en bar og serverer øl for nørdede midaldrende mænd.

Men hey, vi var ude denne weekend - til Northern Winterbeat. Hørte mærkelig musik og kom til at grine lidt af de meget følsomme singersongwriters med alle følelser og floskler udenpå huden. Det bedste var vidst Blue Flamingo.En buttet hollænder i plusfours, der holdt foredrag om New Orleans, jazzens rødder, og spillede sære gamle lakplader fra Cuba og Belgisk Congo.



Saturday 18 January 2014

Update - afsted!

Nå, men udover at være utrolig forkølet og stirre på min computerskærm har jeg købt en billet tilbage til Færøerne. Med fly, fordi Norrøna ikke sejler mellem d. 11 januar og 15 februar. Så det blev cirka dobbelt så dyrt som jeg havde regnet med, og jeg er i stærk risiko for at skulle overnatte på en bænk i Billund lufthavn. Oh well...

Jeg har også strikket en sweater og fået nye briller i stedet for de gamle, jeg kom til at danse i stykker på Café Sirkus.

Thursday 9 January 2014

Dagens ord

Begejstringsfelt; et forskningsfelt, hvor de adspurgte er så begejstrede for det, der spørges om, at det er svært at få kritiske formuleringer eller betragtninger, og hvor det kan være svært at få en faglig, kritisk debat.
Herligt ord. Herligt at skrive speciale om ting, folk er så vilde med, at de ikke kan få armene ned af bar glæde.

Tuesday 7 January 2014

Hverdagshverdag

Nu er det tirsdag, og dagen i går var certificeret som årets værste dag.  Vi stod også meget senere op end vækkeuret ringede, og jeg fik ærligt talt ikke lavet særligt meget. Måske har jeg heller ikke helt fået lavet det jeg bør (nemlig skrive speciale) i så stor grad som jeg skulle i dag, men det er der stadig tid til at råde bod på. Så nu vil jeg tage på biblioteket, også kendt som kontoret.